Status på Kajakskjul

  • Post author:
  • Post category:Indlæg

På vores generalforsamling i februar besluttede vi at gå efter en tilbygning til vores eksisterende kajakskjul i forbindelse med Fjordcentret. Søren Kepp, Ole og Carsten har kigget muligheder. Og de er der, men det kræver en dispensation fra Strandbeskyttelseslinien. Det tager tid, ikke mindst fordi der allerede ligger dispensationer der ikke er udnyttet. De skal bruges først. Jeg synes ikke det er seriøst at søge om flere dispensationer før end de gamle er benyttet eller forkastet.

Fjordcentret arbejder intensivt på at få udskiftet taget med et integreret Solcelletag samt få etableret en udsigtsterrasse på den vestlige gavl.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra open-water svømmere, vinterbadere, båd-lauget og Fjordcentret arbejder på at etablere sauna og omklædningsfaciliteter i forbindelse den med den sorte toiletbygning. Når Fjordcentret er med i denne gruppe, så er det fordi at gruppen har et ønske om at flytte saunaen på den anden side af diget, og det tager også tid. Samtidig har Fjordcentret et ønske om at bidrage til at udvikle området omkring Voer Færgested til en form for resort for naturformidling og friluftsliv.

Så der bliver arbejdet på mange spændende ting, herunder også et kajakskjul. Men ting tager ekstra tid når man holder til inden for strandbeskyttelseslinien.

Vi ses på vandet 😊

Carsten